Cypern ligger i Middelhavet, ca. 50 km syd for Tyrkiet. Øen er meget populær blandt danskere og næsten alle vælger en charterferie. Det behagelige klima med over 300 solskinsdage om året, samt den skønne natur og de flotte strande, lokker tusinde af danskere til øen hver sommer.
De mest besøgte byer på øen for charterturister er Ayia Napa, Aphrodite Hills, Coral Bay, Larnaca, Paphos, Fig Tree Bay samt Limassol. Alle ligger på den græske del af øen. Den anden del er Tyrkisk.
Charterrejser er en nem måde at holde ferie på, da prisen er inkl. fly, hotel og guide samt i mange tilfælde mad på hotellet. Den store fordel ved en charterrejse er, hvis en rejsearrangør ikke overholder aftaler og regler, kan man klage til Rejse-ankenævnet og måske få en erstatning.
Hvis du planlægger en ferie på Cypern, så bør du tjekke Rejsetilbud.dk samt Afbudsrejser.org hvor der ofte er nogle virkeligt gode rejsetilbud at finde.
Ayia Napa
Ayia Napa er den mest populære turistby på Cypern. Ayia Napa regnes ligeledes for at være byen med det vildeste natteliv på Cypern. Stedet siges at være Cyperns Ibiza.
Strandende er perfekte til børnefamilier og andre som elsker at bade i det turkisblåt hav. Sandet er fint og vandet er ofte stille. Her findes alle former for vandsport som f.eks. vindsurfing, dykning og vandski, så man kommer ikke til at kede sig.
Hvis man vil opleve noget historisk, har området omkring Ayia Napa mange antikke kulturskatte samt et væld af restauranter, barer cafeer og andre forlystelser.
Ca. 10 minutter fra byen ligger Cape Greco, som regnes blandt de smukkeste steder på Cypern. I Cape Greco lever Ayia Napa Hav Monsteret, som siges at være en drage. Denne gamle historie som lever videre fra generation til generation, tiltrækker mange turister året rundt.
Paphos
Paphos er en lille ferieby som er beliggende på den sydvestlige del af Cypern. Her er muligheder for andet end strand og afslapning. Paphos Archaeological Park hører til blandt de mest kendte romerske ruiner.
Ved havnen finder man en middelalderborg og omkring denne borg ligger utallige restauranter, caféer og butikker. Her ligger også Aphrodite Water Park der som navnet antyder, er et kæmpe vandland for børn og barnlige sjæle.
I den nordlige del af byen ligger en smuk markedshal, der med alle sine varer er et besøg værd. Her sælges alt fra blomster til frisk fisk og man oplever virkelig den ægte cypriotiske stemning.
Et par kilometer øst for Paphos ligger klipperne Petra tou Romiou. Her siger myten at kærlighedsgudinden Afrodite blev født i vandet.
Ved Paphos ligger Aphrodite Hills, som er den bedste og mest kendte golfbane på Cypern.
Larnaca
Larnaca er den ældste by på Cypern, med en historie som går mere end 6000 år tilbage. Byen er nu en fashionabel turistby med mange mærkevarebutikker, cafeer og fine restauranter.
Larnaca har en lang og velholdt sandstrand, hvor strandpromenaden ligger mellem stranden og byen. Her findes mange hyggelige fortovsrestauranter, hvor man kan nyde udsigten.
Der er mange dykkere som besøger Larnaca, da der ligger et stort skibsvrag udenfor kysten. Man kan faktisk se skyggen af det fra luften, inden man lander i lufthavnen.
Her ligger også flere historiske bygninger. Blandt de største seværdigheder er et tyrkiske fort fra 1605 samt St. Lazaruskirken.
Efter en dag på stranden i solen frister nattelivet med alt fra diskoteker, barer og natklubber til engelske pubber og lokale bouzouki klubber.
Larnaca International Airport er den største lufthavn på Cypern. Der er busser til de andre byer på øen.
Limassol
Limassol er Cyperns næststørste by med over 100.000 indbyggere. Byen der ligger ved Akrotiribugten i den sydlige del af øen, er en af de vigtigste havnebyer på Cypern. Især efter Tyrkiets invasion i 1974, hvor Cyperns største havneby Famagusta blev tyrkisk.
Limassol er ikke kun en havneby, men også en populær turistby. Her ligger en dejlig sandstrand hvor alle former for vandsport tilbydes. I centrum ligger flere indkøbscentre på Makarios Avenue som handler med alt mellem himmel og jord.
Man kommer nemmest rundt i byen til fods eller med byens taxaer. Der går buser til de fleste andre byer på den græske del af øen. Byen ligger centralt og de fleste af Cyperns seværdigheder ligger i afstand til en dagsudflugt.
Man kan sejle fra Limassol til Kreta, Beirut, Haifa, Port Said og Rhodos.
Nicosia
Nicosia ligger ved floden Pedieos og er Cyperns største by med ca. 250.000 indbyggere. Nicosia er Cyperns hovedstad samt det økonomiske, politiske og kulturelle centrum på øen. Det er her at universitetet og de andre uddannelsessteder ligger.
Der er ikke mange turister som besøger Nicosia, da byen ligger midt på øen uden de berømte strande som oftest lokker turister til øen. Her er heller ikke et natteliv, som i kystbyerne hvor turisterne for det meste bor. Men vil man se gamle historiske bygninger, har den gamle bydel meget at byde på. Her ligger flere bygninger, museer og kirker fra romernes tid.
Fordelen ved Nicosia er, at man her kan opleve den ægte cypriotiske stemning, og se hvordan lokalbefolkningen lever. Her er livlige markeder hvor alt mellem himmel og jord sælges. Nicosia er blandt de bedste steder at shoppe på Cypern.